Gratis økonomisk rådgivning

Der findes flere forskellige tilbud om økonomisk rådgivning i Randers Kommune. Tilbuddene er en blanding af offentlige og private tilbud.

Rådgivningerne kan først og fremmest hjælpe dig med at få overblik over din økonomi. Derudover går hjælpen typisk ud på at lave en plan, som vil gøre det muligt for dig igen at få styr på din økonomiske situation. Rådgiverne arbejder typisk frivilligt og er derfor uafhængige. De har stor viden om privatøkonomi og er til daglig typisk ansat i kommuner, banker og revisionskontorer.

 

Hvilket rådgivningstilbud skal jeg vælge?

Du bestemmer selv, hvilket rådgivningstilbud, du vælger og de tilbud, der står nævnt her, er alle kvalificerede rådgivningstilbud.

Der er dog lidt forskel på, hvad rådgivningerne kan tilbyde og, hvem de primært henvender sig til. Se mere i oversigten herunder, hvor du også finder kontaktoplysninger på de forskellige rådgivningstilbud.

Forbrugerrådets gældsrådgivning

Til dig, der har lav indkomst, stor gæld og et lavt rådighedsbeløb. I rådgivningen kan du få hjælp til at få overblik over din økonomi og dine rettigheder.

 

Rådgivningsform

Telefonisk og chat. Det er muligt at være anonym.

 

Få mere at vide

www.gaeld.taenk.dk

Betalingskontoret

Til dig, der ikke har en sagsbehandler hos Randers Kommune. Få fx. hjælp til at lave afdragsordninger og få rådgivning om gældssanering.

 

Rådgivningsform

Telefonisk og personligt møde. Din identitet er kendt, men der føres ikke journal.

 

Få mere at vide

Kontakt tlf. 8915 1515 / betalingskontoret@randers.dk eller læs mere på den økonomiske rådgivnings hjemmeside.

KFUMs på fode igen

Til dig, der er socialt udsat og ønsker rådgivning om din økonomi og dine rettigheder.

 

Rådgivningsform

Personligt møde. Det er muligt at være anonym.

 

Få mere at vide

www.kfumsoc.dk

Bysekretariatet

Til dig, der bor i postnummer 8930. Få fx hjælp til at få overblik over din økonomi eller til at tyde regninger.

 

Rådgivningsform

Personligt møde. Det er muligt at være anonym.

 

Få mere at vide

www.bysekretariatet.dk

Den sociale retshjælp

Til dig, der er socialt udsat og ønsker gældsrådgivning og rådgivning om dine rettigheder.

 

Rådgivningsform

Telefonisk, skriftlig eller personligt møde på kontoret i Aarhus. Det er muligt
at være anonym.

 

Få mere at vide

www.socialeretshjaelp.dk

Mødrehjælpens Råd til livet

Til dig, der som mor eller gravid er blevet udsat for fysisk, psykisk eller økonomisk vold og har mistet overblikket over din økonomi.

 

Rådgivningsform

Telefonisk og personligt møde på kontoret i Aarhus.

 

Få mere at vide

www.moedrehjaelpen.dk