Sådan kan du betale

Her kan du få overblik over, hvordan du kan betale dine regninger til Randers Kommune.

Når du får regninger fra Randers Kommune kan du betale på følgende måder:

I selvbetjeningsløsningen "Mit betalingsoverblik" kan du betale dine regninger til Randers Kommune med betalingskort eller MobilePay.

Du kan også vælge at tilmelde dig automatisk betaling - vælg mellem:

  • Betalingsservice - indtast kontooplysninger i "Mit betalingsoverblik" eller i din netbank.
  • Mobilepay - tilmeld dig med et swipe i appen

Når du er tilmeldt, sker betalingerne helt automatisk fra den konto eller det kort du har valgt, uanset om du har tilmeldt dig Betalingsservice eller MobilePay

Mit Betalingsoverblik kan alene bruges med følgende browsere: Google Chrome, Edge samt Firefox.

Gå til "Mit betalingsoverblik".

På "Mit betalingsoverblik" kan du eksempelvis se oplysninger om, hvad du har betalt/skal betale for dit barns daginstitution, eller hvad du skylder i ejendomsskat.

Når du får en regning fra kommunen, kan du altid se betalingsfristen. Har du spørgsmål til din regning, skal du kontakte den afdeling, der står som afsender.

Randers Kommune sender regninger med betalingsinformation via Digital Post til din e-boks eller borger.dk.

  • Er du fritaget for Digital Post, sender vi med postvæsenet.
  • Er du tilmeldt Betalingsservice, så ser du regningerne på den oversigt, du modtager fra Betalingsservice.
  • Er du tilmeldt MobilePay, vil du modtage regning som normalt, med oplysning om at betaling vil ske via MobilePay.

Virksomheder og foreninger, som har et CVR-nummer, modtager regninger med betalingsinformation fra kommunen i deres digitale postkasse på virk.dk

Hvis du ikke har mulighed for at betale til tiden, skal du kontakte Betalingskontoret.
Gør du ikke det, risikerer du at få rykker med gebyr. Kommunen kan også sende din restance til inddrivelse hos Gældsstyrelsen.

Manglende betalinger kan føre til modregning i udbetalinger fra det offentlige, og kan medføre henvendelse fra  Betalingskontoret.

Har du brug for hjælp til den digitale selvbetjening kan du ringe på 7020 0000.

De fleste kommunale regninger kan tilmeldes Betalingsservice.

Det står på indbetalingskortet eller fakturaen, hvis det er muligt.

Du har flere muligheder for tilmelding til Betalingsservice. Du kan:

  • tilmelde dig i din bank eller din sparekasse
  • kontakte os på betalingskontoret. Tag dit bankkontonummer med, så sørger vi for tilmeldingen
  • Tilmelding via Mit Betalingsoverblik

I selvbetjeningsløsningen "Mit Betalingsoverblik" kan du betale dine regninger til Randers kommune med MobilePay.

Du kan også vælge at tilmelde dig automatisk betaling med MobilePay

Når du er tilmeldt, sker betalingerne helt automatisk fra den konto eller det kort, du har valgt.

Se vejledning til at vælge hvilken konto eller kort du vil bruge til betaling:

Tilknyt din konto i MobilePay - MobilePay.dk

Er du tilmeldt Mobilepay, vil du modtage en regning som normalt, med oplysning om at betalingen vil ske automatisk via MobilePay.

Gå til "Mit Betalingsoverblik".

Hvis du har en netbank-aftale med dit pengeinstitut, kan du betale dine regninger, når du har tid og lyst, hele døgnet og hele ugen.

Inde i din netbank skal du indtaste indbetalingskortets læselinje. Vær dog opmærksom på, at læselinjen kan være forskellig fra måned til måned. Du skal også udfylde feltet "oplysninger til modtager". Her skal du oplyse den betalingsart og det debitornummer, som står på indbetalingskortet.

Hvis du ikke har et girokort med læselinje, kan du gå på  Mit Betalingsoverblik hvor du kan betale med kort eller MobilePay, vær opmærksom på at du kan tilknytte fx din budgetkonto til MobilePay.

Gå til "Mit Betalingsoverblik".

Du kan også ringe til os og få en læselinje.

 

Du kan betale kontant i banker og sparekasser.

Du har også mulighed for at betale med kontanter i Borgerservice, men alene når du skal have:

  • pas
  • kørekort