Huskeliste ved flytning

Når du skal flytte, er mange ting du skal huske og være opmærksomme på. Herunder kan du finde en tjekliste med de vigtigste.

Når din flytning er registreret i folkeregistret, går der automatisk besked til alle offentlige kontorer/institutioner, hvor du er registreret. Det gælder bl.a. Licenskontoret, Motorkontoret, SU-styrelsen m.fl. Dit pengeinstitut og forsikringsselskab får som hovedregel også besked. Du kan selv se en liste hvilke over offentlige og private virksomheder, der abonnerer på dine oplysninger på CPRs hjemmeside.

 

Dem skal du selv give din nye adresse

Ikke alle modtager automatisk din nye adresse, det kunne f.eks. være:

    • Arbejdsgiver
    • Teleselskaber
    • Forsikringsselskab
    • Bank eller sparekasse
    • Læge/speciallæge/tandlæge/dyrlæge
    • El/gas
    • Olieselskab
    • Varmeselskab
    • Vandværk
    • Ejendommens kontor eller vicevært
    • Hunde-/katte-registeret
    • Redningskorps
    • Klubber og fritidsaktiviteter
    • Abonnementer på aviser/blade
    • Kontokort/medlemskort
    • Blodbanken