Spørg om flytning

På denne side har vi samlet ofte stillede spørgsmål om flytning og svarene derpå.

Du skal melde flytning til den kommune, du flytter til, senest fem dage efter du er flyttet.

Læs mere og meld flytning her

Adressen skal være at finde i BBR (Bygnings- og Boligregistret), som er et landsdækkende register med data om alle bygninger og boliger.

Læs mere om, hvorfor adressen måske ikke kan findes

Du skal huske at sætte navn på postkassen med det samme, du er flyttet ind på din nye adresse, ellers kan postbuddet ikke aflevere din post.

Læs mere om post og flytning her

Hvis du ikke har modtaget dit nye sundhedskort ca. tre uger efter din flytning, kan registreringen af flytningen være forsinket af forskellige årsager.

Hvis du/I flytter ind på en adresse, hvor der i forvejen er andre registreret, vil der blive udsendt en bekræftelse af indflytning - en såkaldt logiværtserklæring - til ejeren/lejeren af boligen. Flytningen registreres først, når ejeren/lejere har sendt erklæringen tilbage til kommunen.

Læs mere om logiværterklæring

Hvis du vil flytte med dit barn fra den fælles bopæl med barnets anden forælder, vil kommunen spørge den anden forælder, om han eller hun er enig i flytningen. Flytningen registreres først, når der er modtaget svar.

Hvis du gerne vil beholde din nuværende læge, men lægen har praksis mere end 15 kilometer fra din nye bopæl, skal du søge dispensation, og det kan forsinke udskrivning af sundhedskortet.

Hvis du ikke har sat navn på postkassen med det samme, du er flyttet ind på din nye adresse, kan postbuddet ikke aflevere dit nye sundhedskort. Kortet bliver ikke eftersendt, og du er nødt til selv at hente det i Borgerservice.

En anden forklaring kan være, at din flytning ikke er registreret i Folkeregistret endnu, fordi du kun har meldt flytning hos Post Danmark.

Meld flytning digitalt til Folkeregistret her.

C/o adresse betyder, at dit navn ikke står på døren. Hvis du flytter ind hos en ejer eller lejer, og dit eget navn ikke står på døren, skal du angive lejers /ejers navn i feltet "Hos" (c/o, der er en forkortelse af det engelske udtryk "Care of").

Læs mere om c/o adresse her

Du kan ikke melde flytning for andre, men du kan ved personligt fremmøde i Borgerservice meddele, at en person ikke bor på din adresse.

Afhængig af hvilket land du kommer fra, skal du melde flytning, hvis dit ophold varer tre måneder eller mere.

Læs mere om reglerne for indrejse til Danmark her

Har du brug for at kunne dokumentere din nuværende eller tidligere adresse, skal du have en bopælsattest.

Læs mere og bestil en bopælsattest

Skal du flytte, eller er din læge stoppet, er det gratis at få ny læge. Ellers koster det et beløb at skifte læge.

Læs mere og bestil lægeskift her

Dine forældre skal have et MitID, som de også kan bruge til rigtig mange andre selvbetjeningsløsninger, herunder SKAT og netbank. Hjælp dem med at oprette et MitID på hjemmesiden mitid.dk nu eller en bestil tid i Borgerservice og kom ind sammen med dine forældre. Vi kan udstede et MitID på stedet og vise, hvordan det bruges. 

Bestil tid til MitID i Borgerservice

Opret MitID på hjemmesiden mitid.dk

Er du i tvivl, om din flytning er registret, kan du logge på CPRs hjemmeside med MitID og se, hvilken adresse der står registreret.

Log på CPR's hjemmeside