NemID

NemID er den elektroniske signatur, der skal gøre det nemmere for dig som borger at kommunikere med det offentlige og få adgang til dine personlige papirer.

 

Ét fælles log-in til det hele

Med NemID bruger du det samme log-in alle steder - uanset om du vil bruge din netbank eller Randers Kommunes online selvbetjening. Og uanset om du skal hente din årsopgørelse fra SKAT, åbne din Digitale Post eller ordne dine forsikringer, så vil måden du logger ind på, være fuldstændig den samme.

 

Sådan får du NemID

Du kan hurtigt selv bestille NemID lige her

Du kan også henvende dig i Randers Kommunes Borgerservice for at få udstedt NemID - det eneste du skal huske er gyldig legitimation. Uden gyldig legitimation kan NemID ikke udstedes i Borgerservice.

Slip for kø i Borgerservice

Du kan bestille tid til NemID i Borgerservice

Book din tid til NemID her

 Husk, at du stadig kan møde op i Borgerservice uden at have bestilt tid, hvis du foretrækker det.

Man skal forstå NemID reglerne på dansk/engelsk

Man kan ikke ansøge eller få NemID, hvis man ikke kan forstå eller acceptere betingelserne for brug af NemID uden brug af tolk.

Det er ikke tilladt, at lade andre benytte sit NemID, så den udstedende myndighed skal sikre sig, at ansøgeren kan betjene sig selv med NemID.

 

NemID på offentlige hjemmesider

I nogle tilfælde kan du opleve, at dit NemID kun virker til din netbank, men ikke på offentlige hjemmesider. Det kan skyldes, at din bank eller du selv - måske uden at være klar over det - har fravalgt, at dit NemID skal virke andre steder end i banken.

I sådan et tilfælde skal du gå i gang med at bestille et nyt NemID, og når systemet kan se, at du har et i forvejen, bliver du spurgt, om du vil bruge det på offentlige hjemmesider. Det skal du så svare ja til, og problemet er løst. 

Brug NemID på offentlige hjemmesider

 

Til at tage med

Du kan tage NemID med dig overalt og bruge det på andre computere. Du skal bare huske dit log-in, så kan du bruge NemID fra de fleste computere med internetforbindelse. For eksempel kan du bruge NemID på din pc på arbejde om dagen, på din mac derhjemme om aftenen eller på en internet-café når du er ude at rejse.

 

En sikker løsning

Sikkerheden omkring NemID er i højsædet, og derfor er løsningen bygget op omkring noget du ved og noget du har: Din adgangskode og et nøglekort. Dermed er NemID godt beskyttet mod indbrudstyve og hackere.