Pensionistbevis

Hvis du har brug for legitimation for, at du er pensionist, kan du - ud over at bruge din seneste pensionsmeddelelse - få et såkaldt pensionistbevis.

Pensionistbeviset kan du få i Borgerservice, hvis du er under 65 år. Der er ikke noget billede på pensionistbeviset. Beviset kan du bruge til at få pensionistrabat på fx museer, forlystelsesparker osv.  

Du skal dog være opmærksom på, at du ikke kan bruge pensionistbeviset til at købe DSB's 65-billetter. Hvis du er under 65 og pensionist, skal du derfor have et DSB legitimationskort for at købe DSB's billigere 65-billetter. DSB legitimationskort kan du få gratis på en DSB station, hvis du medbringer en pensionsmeddelelse, der ikke må være mere end et år gammel, samt et pasfoto.

DSB Legitimationskort til førtidspensionister (åbner i nyt vindue)