Praksisændring hos lægerne Bodil Eg og John Grønkjær

Der kommer ændringer i klinikken hos Lægerne Bodil Eg og John Grønkjær den 1/10 2018. John Grønkjær fraflytter klinikken og åbner ny klinik. Bodil Eg og Anna M. Salling fortsætter klinikken

28. august 2018 - Oprettet af Else Eisenhardt

Lægeskift ved praksisændring

Da der pr. 1/10 2018 er ændring i klinikken hos lægerne Bodil Eg og John Grønkjær, skal klinikkens patienter vælge læge.

Region Midt orienterer de berørte borgere om, hvordan de skal forholde sig og hvordan de vælger den læge, de skal have fra 1/10 2018.

Hvis du er patient i klinikken og skal vælge læge, skal du være opmærksom på, at du undervejs i selvbetjeningsløsningen ’Lægeskift’, har mulighed for at finde din læge ved at taste navn og adresse på lægen. Men desværre fungerer løsningen ikke efter hensigten, så du får ikke de rigtige søgeresultater. Du skal i stedet undlade at skrive i felterne, men blot klikke på ’Søg’, så får du flest muligt læger at vælge mellem.

Hvis du allerede har skrevet navnet på den læge, du ønsker i søgefeltet og ikke får de rigtige søgeresultater, skal du lukke HELT ned for browseren, inden du prøver igen.

Hvis du har brug for hjælp, kan du kontakte Den Digitale Hotline på tlf. 7020 0000.

Hvis du ikke er digital og gerne vil have hjælp til lægeskiftet, kan du kontakte Folkeregistret. Ring til kommunens hovednummer, 8915 1515, og bed om at tale med Folkeregistret.