Fingeraftryk i pas

Pr. 1. januar 2012 er der trådt nye regler vedrørende fingeraftryk i pas i kraft. Her kan du læse om, hvad det betyder for dig og dit pas fremover.

Der er kommet nye fælles EU regler pr. 1. januar 2012, der betyder, at man fremover skal have fingeraftryk i sit pas.

Hvis du har et stadig gyldigt pas fra før 1. januar 2012, behøver du IKKE skifte passet, før det udløber.

Det pas, du har, gælder altså indtil udløbsdatoen, selvom der ikke er fingeraftryk i det efter den 1. januar 2012.

De nye regler betyder, at du får taget dit fingeraftryk hos Borgerservice i forbindelse med pasansøgningen. Det gælder dog ikke børn under 12 år og pasansøgere, fra hvem det varigt er umuligt at optage fingeraftryk.

 Fingeraftrykket vil blive lagret i passets chip og vil gøre det nemmere for pasmyndighederne at kontrollere, om et pas er ægte. Du kan dog ikke selv se fingeraftrykkene i dit pas, så du kan derfor heller ikke selv kontrollere, om der er fingeraftryk i passet.

Her kan du læse lovteksten om fingeraftryk i pas.