Pas til børn under 18 år

Pas til børn. Børn under 18 år skal have underskrifter fra begge forældre, hvis der er fælles forældremyndighed, når barnet skal have udstedt et pas eller have det fornyet.

Der skal være underskrift fra begge forældre, selv om forældrene er gift og bor sammen.

Underskrift fra begge forældre gælder også selv om barnet har haft pas i forvejen.

Barnet skal møde personligt op i Borgerservice ved bestilling af pas.

Hvis ikke begge forældre kan møde op sammen med barnet, kan denne samtykkeerklæring til ansøgning om pas til børn udfyldes, underskrives hjemmefra og medbringes.

Der er også mulighed for at udfylde samtykkeerklæringen med NemID, betale for passet og samtidig booke en tid, vælg en af de 2 muligheder nedenfor.

Hvis du er eneindehaver af forældremyndigheden tryk på dette link

 

Hvis I har fælles forældremyndighed tryk på dette link

Husk at medbringe dåbsattest/navneattest på barnet, hvis barnet ikke har haft udstedt et dansk pas før ellers medbringe passet.

Husk også, at Borgerservice ikke kan tilbyde at tage pasfoto af børn under 3 år.