Nyt navn

Du kan søge om at ændre dit navn på bryllupsdagen, så navnet kommer til at fremgå af din vielsesattest.

Du skal have følgende papirer klar: 
Fødsels- og dåbsattest eller fødsels- og navneattest.

Du skal udfylde en digital ansøgning og sende den til dit sogn. Hvis du ikke allerede kender dit sogn, kan du finde det ved at søge på sogn.dk.

Er du født i Sønderjylland, skal blanketten sendes til din fødekommune.

Navneændringen er gratis, hvis der i forbindelse med navneændringen sker et navnesammenfald og hvis du søger senest 3 måneder efter vielsen.

Du får automatisk tilsendt et nyt sundhedskort.

Ansøg om navneændring

Ændring af børns navne

Hvis du ønsker at ændre dit barns navn, skal du ansøge om det på samme måde som ved voksne. De personer, der har fælles forældremyndighed over barnet, skal være enige om og godkende navneændringen.

Der gælder særlige regler for ændring af børns navne, hvis forældrene ikke har fælles forældremyndighed, læs mere om dette her.

Når du ønsker at ændre dit barns navn, skal barnet være enig og give sit samtykke, hvis han eller hun er over 12 år. Er barnet under 12 år, kan dit barn blive bedt om at tilkendegive sin holdning til at skifte navn. Barnets holdning til navneændringen vil blive taget med i behandlingen af ansøgningen.

Yderligere information

Der kan forekomme gebyrer ved navneændring. Det kan du læse mere om på Ankestyrelsens hjemmeside.

På Danmarks statistiks hjemmeside kan du se, hvor mange der bærer samme navn som dig.

Ønsker du yderligere informationer omkring navneændring, kan du læse mere på borger.dk.